Vi mennesker er vant til at løfte i flok. Det er en helt integreret del af vores instinkter. Vi er flokdyr. Lige siden urtiden har vi altid været sammen om overlevelse og at udvikle os som race. Instinkter som disse er stadig det, der driver mennesket som race fremad den dag i dag.
Fra flokke til teams
Tilbage i stenalderen samledes mennesker i flokke og kæmpede sammen om at overleve mod andre flokke. Ens flok var de mennesker, man samarbejdede med, overlevede med og hjalp. Og det er faktisk stadig sådan den dag i dag, dog i en lidt anden indpakning.
I dag ser vi ikke vores flokke som flokke. I dag er vores flokke mere den eller de grupper, hvor vi er en del af et fællesskab, der hjælper hinanden med ‘at overleve’. Overlevelse er i dag for langt de fleste mennesker i vores del af verden en selvfølge. Vi er sikre på at få mad, vi har tag over hovedet og vi har en eller få stammer, som vi hører til.
Hvis vi ser på virksomhederne i dag, så er det moderne flokke. De enkelte organisationer arbejder sammen for at overleve mod andre flokke. Og selvom det kan virke helt normalt, så er det meget interessant at tænke over de instinkter, der ligger bag denne tankegang.
Udvikling af et team
Hvis vi kigger på vores flokke i dag, så er det som sagt virksomhedsorganisationer, teams osv. Men i takt med, at vi som race er blevet klogere, mere udviklede og civiliserede, er der i dag et stort fokus på teamudvikling og generel udvikling af vores flokke.
For at ‘overleve’ inden for det felt, man nu er (i relation til arbejde), så er det vigtigt konstant at udvikle på sine flokke. Det er sådan vi mennesker historisk set altid har overlevet, netop fordi, at de ligger så dybt i vores instinkter.